Fri fragt og retur v. køb over 499,-

Levering 2-3 hverdage

Prismatch

Skydestokke & Bipods

(15 produkter)

Er du jæger og elsker den vilde natur, kan det sommetider være nødvendigt eller en kærkommen hjælp at have medbragt sin skydestok eller bipod. Du har måske fået øje på den længeventede buk, og begejstringen begynder at vise sig ved smårystende hænder. Du lægger forsigtigt dit våben på din skydestok eller bipod, som hjælper med at holde fokus og præcision både på lang og kort afstand. Dette er altafgørende for en succesfuld jagtoplevelse. Skydestokke og bipods fås i utallige designs og har været et brugbart hjælpemiddel i flere årtier. Uanset om du er nyjæger eller en erfaren jæger kan du altid bruge dette redskab, der giver dit våben en stabil støtte.

 

Er du jæger og elsker den vilde natur, kan det sommetider være nødvendigt eller en kærkommen hjælp at have medbragt sin skydestok eller bipod....

Læs mere
Se som

Skydestokke & Bipods

 

 

Skydestokke til både nye og erfarne jægere

Uanset om du er nyjæger eller en erfaren skytte, finder du hos JAFI et bredt udvalg af skydestokke fra velkendte brands, såsom Viper-Flex, Blaser, Seeland og flere andre. Her på siden finder du alt lige fra etbenede skydestokke til en lav pris og op til de populære firbenede med smarte funktioner og høj stabilitet. Skydestokke kan med fordel bruges på bl.a. pürschjagt, anstandsjagt, trykjagt og drivjagt. 

Hvad er en skydestok og hvordan bruges den?

En skydestok er en god følgesvend til jagten, som giver dig en betydelig større præcision, og dermed større chance for et rent skud frem for anskydning. Skydestokken er ret nem at folde ud og sætte op på kort tid, og du får hurtig et mere solidt anlæg, uanset om du er stående i det fri, hvor du ikke har et træ eller andet at støtte dig op ad. Vildtet fortjener at jægeren gør alt for at undgå anskydninger og her er en skydestok et simpelt og effektivt stykke jagtudstyr, som kan hjælpe dig med at mindske netop dette.  

 

Hvilken type skydestok skal jeg vælge?

Etbenet 

De etbenede er simple, billige, vejer meget lidt og kan hurtigt sættes op som anlæg. Dog er det mere udfordrende at afgive et præcist skud med disse, da du kun har det ene støttepunkt. Basalt set holder den en del af vægten af din riffel, hvilket kan give dig et mere roligt sigte, men du skal stadig selv stå for en stor del af balancen, da stokken kan bevæge sig i alle retninger. De kan være ganske gode som støtte, hvis du også har et træ eller andet at læne kroppen op imod, hvilket effektivt set giver dig flere, end det ene støttepunkt fra stokken. Desuden er en etbenet skydestok ofte god som en slags vandrestav, der giver ekstra støtte, når du bevæger dig i udfordrende terræn. 

 

Tobenet 

De tobenede skydestokke er ret populære og er forholdsvis nemme at manøvrere rundt med. Takket være de to ben, hviler din riffel mere sikkert, og du skal mere sørge for at opretholde balancen frem og bagover. Højden er let at justere, da du blot samler eller spreder de to ben fra hinanden. Er skydestokken udstyret med teleskopiske ben, har du endnu større justeringsmuligheder. Med lidt øvelse kan du ret nemt folde ud og sætte op på meget kort tid, hvorefter du har et simpelt og forholdsvis stabilt anlæg, som en del af riflens vægt hviler på, og dermed kan du bedre fokusere på selve skuddet. Herunder kan du også finde de smarte bipods, som helt enkelt er et sæt V-formet støtteben, der støtter under riflens forreste del. Bipods er gode både på skydebanen og ude i terrænet hvor du er liggende eller knælende. 

 

Trebenet 

Nu er vi oppe på et antal ben som gør at skydestokken kan stå alene, og du kan bruge den som en platform der kan roteres 360 grader, hvilket giver dig mulighed for at skue ud over et stort område. Disse er også ofte anvendte til kameraer netop på grund af denne smarte funktion. Har du prøvet at stå med et håndholdt kamera eller kikkert, har du sikkert oplevet, at det kan være svært at opretholde et roligt billede jo mere du zoomer ind. Med en trebenet skydestok får du et stabilt anlæg både til skud og til observation. Visse modeller kan dog være mere besværlige at håndtere grundet det ekstra ben, men når først du har fået det hele sat op, får du også mere stabilitet. Her er det også værd at nævne de trebenede skydestokke fra Primos, som har et smart triggersystem, der gør det meget let at justere højden blot med en hånd, hvilket også gør dem effektive til både stående og siddende stillinger. 

 

Firbenet 

Med en firbenet skydestok får du faktisk kun to ben til skydestokken og du skal derfor stadig holde en god balance under brug. Der hvor de firbenede skydestokke virkelig kommer til sin ret, er med sine to støttepunkter under forskæfte og kolbe, hvilket gør at riflens vægt nu er fuldt understøttet. Med en firbenet skydestok vil du opleve et meget stabilt anlæg, hvor du kan afgive skud med høj præcision over selv store afstande og derved markant reducere anskydninger. Flere af de største brands har praktiske modeller af firbenede skydestokke med mange smarte egenskaber. Her kan blandt andet nævnes de meget populære Viper-Flex skydestokke, der let kan betjenes med kun én hånd og er effektive både i stående, knælende og siddende stillinger. Til visse modeller kan du montere et tredje ben, hvilket giver yderligere stabilitet og samtidig kan skydestokken også stå alene.

Hvad er bipods og hvornår bruges de?

Her på siden finder du også støtteben, også kaldet bipods, til din riffel. Bipods kan bruges både på skydebanen og på jagten, hvor du skyder fra en liggende position, og de kan i visse tilfælde også bruges knælende, afhængig af terræn, objekter og andet omkring dig. Bipods monteres forrest på riflen og giver en rigtig god stabilitet, hvilket øger præcisionen på dine skud markant, og desuden hviler en del af vægten fra riflen på støttebenene, så du derved ikke bruger unødige kræfter på at holde riflen stabil. Hos JAFI finder du flere forskellige bipods fra kendte brands herunder Harris, Optic Science og Blaser. Bipods nu om dage er ofte fremstillet i letvægts materialer såsom aluminium eller kulfiber og har ligeledes solide gummifødder, der giver et solidt greb og god støtte i underlaget.   

Hvilken skydestok er bedst for dig? 

Dette kommer i en vis grad an på hvilken type jagt den skal bruges. En et- eller tobenet skydestok er hurtig at sætte op og ganske velegnet, når du skal skyde over kortere afstande, eller hvor det skal gå stærkt med at stille op. Skal du affyre skud over lange afstande, kan du med fordel vælge en tre- eller firbenet stok. Her kan det tage en smule længere tid at sætte op, men du får også et meget stabilt anlæg, der giver potentiale for større præcision. Derudover skal du tænke på vægten. Nogle modeller er fremstillet i kulfiber, som gør dem meget lette. Andre er foldbare og kan endda pakkes ned i en kuffert. Herudover kan du vælge skydestokke, hvor designet er optimeret i forhold til at være lydsvag, både under opsætning, justering og når du skal folde den sammen, inden du skifter position. En skydestok med flest antal ben er ikke nødvendigvis det rigtige valg for dig, så overvej hvordan en skydestok bedst kan dække dit behov. 

Stort udvalg af skydestokke og bipods i god kvalitet fra kendte brands 

Hos JAFI finder du et stort udvalg af skydestokke og bipods til gode priser fra velkendte brands. En skydestok er et fremragende stykke jagtudstyr til riffeljægeren, der ynder at bevæge sig rundt på reviret. Med en af disse kan du let og hurtigt fjerne vægtbelastningen og fokusere på at lande et præcist skud, som måske var endt som en anskydning eller endda slet ikke foretaget. Bipods giver dig stor stabilitet på træningsbanen, konkurrencer og på jagten, hvor du er knælende eller liggende i terrænet. Kontakt os gerne for råd og vejledning, hvis du er i tvivl om hvilken skydestok eller bipod, der passer til netop dit behov og din riffel.